Referat af Heldagstur til Koldkrigsmuseet Regan Vest og Rold Skov. – 3. juni 2025
Aktive Kvinder Ikast
Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 7:30 kørte medlemmer af Aktive Kvinder + ledsagere med Sørens Busser mod Regan Vest. Vi var 42 afsted på tur, og vi var meget forventningsfulde og glædede os til en dejlig dag. Vi havde Søren Stahl som chauffør.
Vi holdt kaffepause ved Nørresø, Viborg. Det var et godt sted, med masser af plads samt borde og bænke. Her nød vi et rundstykke, kaffe og en lille dram. Og vejret var fantastisk…. Og udsigt til Nørresø.
Turen gik videre mod Rold Skov. Da vi nåede til Røde Møllevej blev Jette og Jytte, fra bestyrelsen, sat af bussen. De havde begge besøgt Regan Vest tidligere, og til den guidede rundtur i Regan Vest skal man inddeles i grupper af 10. Så Jette og Jytte så i stedet Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer. (Og det var også meget interessant).
Ved Regan Vest skulle det første hold på 10 personer, ind i bunkeren kl. 10. Der var guide med og den spændende rundtur med masser af information, om den kolde krig, tager ca. 90 minutter. Holdene kom ind med 15 minutters mellemrum. Der var også adgang til Varmemesterens bolig, som viser, hvordan man boede i 60’erne.
Det var hele meget interessant og spænderne at opleve.
Ca. kl. 12:30 kørte vi videre til Rold Storkro. Her nød vi en meget lækker frokost. Det var virkelig en god oplevelse.
Så blev det tid til busrundtur i Rold Skov. Vi havde Krofatter Jørgen med til at fortælle, og han fortalte mange spændende ting. Vi kørte på de små skovveje, hvor motorkøretøjer ellers ikke må køre, men han har en særlig tilladelse. Vi holdt små pauser, hvor vi var ude og se nærmere på det, som Jørgen fortalte om, bl.a. troldeskoven og nogle meget gamle bøgetræer.
Vi kom til Store Økssø, som ligger ved jernbanen og tæt ved Mosskovpavillonen.
Her var borde og bænke, og så vi fik kaffe og muffins.
Efter en dejlig og oplevelsesrig dag kørte vi retur mod Ikast. Hjemturen gik over Hobro.
Vi var retur i Ikast ca. 17:45.
Det var en rigtig dejlig tur fyldt med spændende oplevelser og masser af hygge samt god stemning.
(Efterfølgende har bestyrelsen fået meget positiv respons for turen. Tak for det.)