
Referat fra foredrag med Ikast Politi 23-03-2026
103 aktive kvinder havde valgt at bruge aftenen på at blive klogere på digital svindel mm.
Vi havde besøg af 2 betjente fra Ikast Politi: Kenn og Poul.
De talte om forebyggelse, nærhed og tryghed, indbrud i bolig og i dit digitale hjem, snyd og
bedrag, tricktyveri og fupmails.
Vi fik mange gode råd: klip din hæk, så en tyv ikke kan gemme sig bag den, husk at sikre vinduer og døre, lås døren til dit redskabsskur – her kan tyven ellers finde redskaber til at begå indbruddet.
Lav et sikkert password – byg det op om en huskesætning.
Ved besøg af fremmede: bed om legitimation.
Husk altid: Sund skepsis.
Offentlige institutioner har aldrig et link, som skal klikkes på.
Udlever aldrig koder over telefonen.
Ved tvivl: bed om et nummer at ringe tilbage på, læg på.
En rigtig god ide er Nabohjælp.
Hent appen: Mit digitale selvforsvar.
Selv om vi nok alle mener, vi sagtens kan undgå at blive svindlet, er det altid godt at få opfrisket
de mest basale regler og det fik vi denne aften.
Vi sluttede af med kaffe og kage – selvfølgelig citronmåne.
Til slut sang vi: Nu er jord og himmel stille.