Sæt X 'er i kalenderen ved vores arrangementer i 2024:


HUSK TILMELDING




Onsdag og torsdag d. 21. og 22. august.

2 dages bustur til København, hvor 45 Aktive Kvinder tager på tur til hovedstaden.
Vi skal bo på Hotel Copenhagen Strand, Nyhavn,
Vi skal i Cirkusrevyen på Bakken, på Havnerundfart og meget mere.
Det bliver så hyggeligt.

Tilmelding er slut.











Torsdag d. 19. september kl. 19

Virksomhedsbesøg hos JBS Textile Group,
Bornholmvej 1, Herning.

  

Kom til en spændende aften, hvor direktør Michael Alstrup
fortæller om virksomheden og viser os rundt.
Derefter er der kaffe og brød.

JBS Textile Group er en familieejet virksomhed stiftet i 1939. Virksomheden er kendt som Skandinaviens største undertøjsleverandør, men der sker meget meget mere....

Vi kører i private biler fra Nicolaisens Plads kl. 18:40.

(Vi går samlet ind på virksomheden)
HUSK 20 kr. til chaufføren….

Tilmelding senest d. 9. september.

Max. 70 deltagere (Først til mølle)
Pris for aftenen kr. 50,-













Onsdag d. 2. oktober kl. 19

Daglig leder af Ikast-Brande Frivilligcenter
Vibeke Grønskov
kommer og gør os klogere på, hvad frivilligcenteret er.

Vi skal høre om tilbud, aktiviteter, selvhjælps– og netværksgrupper, om Social Kompas og om fællesskaber i
hele IKAST-BRANDE kommune.

Kom og hør hvad der sker omkring os, hvad du måske kan gøre brug af.




Aftenens pris incl. kaffe og brød er kr. 50,-

HUSK tilmelding.

Sted: Aktivcentret, Norgesgade 17




Onsdag d. 23. oktober kl. 19

Solo jordomsejling i 260 dage, helt alene...

ved eventyrer
Christian Liebergreen.

Ikke to bølger er ens.....










Tag med Christian Liebergreen på en fantastisk rejse, hvor han meget indlevende fortæller om, hvordan man håndterer at være alene med sig selv i 260 dage på havet. Han fortæller hvordan han med gå-på mod og troen på sig selv fik sin drøm til at gå i opfyldelse, til stor inspiration for os deltagere.

 

Christian har oplevet lidt af hvert, han har været i Siriuspatruljen, haft hvaler og isbjørne på tæt hold,
sejlet med Havanna og han har  lært tv-brødrene Beha Erichsen at overleve i minus 30 graders kulde .

Christian er også forfatter og har udgivet bogen:
"11 meter frihed – At rejse jorden rundt alene."


Foredrag, kaffe og brød kr. 150.-

Sted: HOTEL MEDI

Husk tilmelding og betaling senest d. 7. oktober.





Onsdag d. 20. november

TV MIDTVEST  Holstebro

Vi skal på guidet rundvisning på TV MIDTVEST.

Efter rundvisningen er der kaffe og kage.

Buskørsel med afgang fra
Nicolaisens Plads Kl. 17:30

Pris pr. deltager: kr. 160,-

Bindende tilmelding og betaling senest

mandag d. 4. november













Torsdag d. 5. december  kl. 19

Kom til en hyggelig aften,

hvor vi skal spille
JULEBANKO
med gode gevinster…

Hygge med gløgg og æbleskiver.

100 kr. pr. deltager (Incl. banko-plader)















Det sker i Sports Caféen, Sportscenter Ikast.

Vi har fået ekstra pladser i Sportscaféen,

så vi må være 140. 

Derfor kan du måske endnu nå at være med....

Seneste
fredag d. 29. november KL. 12.

Vi glæder os til en hyggelig aften, hvor vi også ønsker hinanden en glædelig jul.