Juleinspiration d. 15/11-23
92 aktive kvinder var mødt op for at blive inspireret til julens dekoration og de nyeste trends.
Det var Lise Nørregaard Andersen fra Egeblomster i Bording, som igen i år skulle formidle sin kreativitet. Hun havde fået opgaven om, at det skulle være nyt, vildt og anderledes....
Og det blev det. Lise brugte mange spændende materialer, men ikke gran, rødt og hvidt.
Hun viste og fortalte om limteknik. Hun har limet og presset mange forskellige tørre materialer, blade, tang, ribber fra vindruesklaser, tørrede buketter klippet i småstykker og meget mere. (Skåle, ringe, klatkager)
Lise var godt forberedt til aftenen, hun havde mange halvfærdige ting med, som vi så fik fornøjelsen af at se blive færdiggjort.
Der blev også tid til kaffepause, hvor vi nød hjemmelavede hindbærsnitter.
Aftenen sluttede med lodtrækning af 20 flotte gevinster / dekorationer.
En hyggelig og inspirerende aften.