Foredrag med
Marie Brixtofte
mandag d. 10. marts 2025 på Hotel Medi




”Barn af en alkoholiker”







102 aktive kvinder var mødt op på Hotel Medi, for at høre Marie Brixtofte.

Marie startede aftenen med at gå rundt i salen og give hånd og hilse på alle deltagerne.

Vi sang vores velkomstsang og derefter fik Marie ordet.

Marie Brixtofte er 46 år, socialliberal, humanist, eksistentialist, mor til tre, økonom, autoriseret psykolog, forfatter, foredragsholder og medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune for Venstre.

Marie er datter af Peter Brixtofte. Hun er opvokset i Farum. Da hun var 8 år blev forældrene skilt og Marie flyttede til Mols sammen med sin mor og 2 yngre søskende.
Hun flyttede tilbage til sin far, da hun var 13 år. I årene på Mols var Marie var hos sin far hver 4. weekend. Men faderen var ikke altid hjemme og sted moderen var ikke glad for børn. Da vidste Marie ikke, at faderen havde et misbrug.

Vi hørte om, hvordan det er at vokse op i et hjem med alkohol, om angst og frygt.

Hver 5. dansker er vokset op med alkohol i hjemmet, eller vold, incest, misbrug…
Dysfunktion i hjemmet. Vi er et produkt af vores fortid.

Kvalitet, tryghed og nærvær er meget vigtigt i barndommen, og nærvær med søskende.

Alkohol er gift…. Maries far blev indlagt ca. 5 gange om året.

40% af 15 – 35 årige fortæller ikke til andre, at forældrene har drukket.

Børn af misbrugere bruger meget af deres tid på at være bange.
59% af børn af misbrugere har symptomer på at få / have en PTSD…. De er konstant i alarmberedskab.

Marie havde mange spændende indgangsvinkler, som hun delte med os….

Hun fortalte om sin angst for at miste.
Følelsen af at være forældreløs.
Om Alkoholen der kostede hendes far livet.
Hendes eget misbrug af stoffer.
Hendes anoreksi / spiseforstyrrelse.
Om årene i London med uddannelse, ægteskab og skilsmisse.
En livslang kamp med sig selv.
Om alvorlige svigt, der stadig kan gøre hende vred.
Og om hvorfor hun er på vej ind i politik, selvom det var med til fortære hendes far, mens hun så magtesløst til.

 

Det var en meget interessant aften, og vi fik alle noget med hjem at tænke over.

”Du har ansvaret for dit eget liv”

 

I pausen var der kaffe og lagkage.

Aftenen sluttede med spørgsmål til Marie.

Der var mulighed for at købe af Maries bøger.

 

DR Dokumentar: (3 afsnit)

Peter Brixtofte – Helt. Skurk. Far.


Link:

https://www.dr.dk/drtv/soeg?q=peter%20brixtofte

 

Bøger af Marie Brixtofte:


Bolsjefilosofi og andre leveråd

Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede. Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

 

 

Kun når det regner

En selvbiografisk fortælling

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

 

 

Ti trin ud af psykisk vold

før under efter

Skrevet af Marie Brixtofte og Sherin Khankan:

Psykisk vold er den skjulte vold, der ikke efterlader fysiske ar på kroppen, men dybe ar på sjælen efter gentagen nedgørelse, ydmygelse, manipulation, kontrol og trusler. Ti trin ud af psykisk vold henvender sig både til dem, der aktuelt oplever psykisk vold i et parforhold eller i en nær familierelation og ønsker at komme fri – og dem, som tidligere har oplevet det, og prøver at forstå, hvad der skete. Og den henvender sig til alle, som ønsker at blive klogere på denne type udbredte vold. Bogen indeholder omfattende viden om, hvad psykisk vold er, et ti-trins program til at hjælpe den psykisk voldsramte ud af situationen samt redskaber til at håndtere eventuel stress, angst, depression og traumer. Begge forfattere har stor erfaring med at hjælpe mennesker, der er eller har været udsat for psykisk vold, bl.a. gennem arbejde i Exitcirklen.

 

 

Skærmsund

En 4-ugers guide til sundere skærmvaner i familien

Skrevet af Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte

SKÆRMSUND er en 4-ugers guide til bedre trivsel, mere nærvær og sundere skærmvaner i familien.   Med SKÆRMSUND rækker Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte en hjælpende hånd til forældre, som er bekymrede over familiens skærmforbrug, men har brug for konkrete redskaber til at ændre det. Med rod i den nyeste faglige viden på området præsenterer bogen en lettilgængelig 4-ugers guide fuld af nyttige værktøjer til sundere skærmvaner for både børn og voksne. Forfatterne giver desuden konkrete forslag til sjove og sunde alternativer til skærm samt hjælp til at afprøve og indføre skærmregler, der passer til den enkelte familie.   At være skærmsund handler ikke om at ”slå op” med vores telefoner, med computeren eller med Netflix, men om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til, hvordan og hvor meget vi bruger skærme i dag. Målet er, at vi styrer skærmene – og ikke omvendt.